Drøm Dig Lykkelig med Alternative Universer

Vi lever i en tid og en kultur, hvor lykke er det, vi alle jagter. Hvis du er vokset op i nyere tid, så lyder det måske som en underlig påstand ? har lykke ikke altid være det, vi mennesker har arbejdet op at opnå? Det er svært at forestille sig andet, når lykke nu en gang har været ?målet med livet? i al den tid, man selv har været i live. Men det er faktisk et relativt nyt fænomen. Hvis vi skruer tiden tilbage, så arbejdede folk ikke på at opnå lykke. De arbejdede i stedet på at opbygge en god karakter. Målet var ikke at rende rundt med en masse gode følelser indeni, men i at være et fuldt og helt menneske, der levede op til sine egne høje forventninger. Lykke var ofte en bivirkning af, at opbygge en god karakter, men det var ikke målet i sig selv, og ej heller en selvfølge.

Jeg tror ikke det ene mål er mere rigtigt end det andet. Jeg synes bare det er vigtigt at have for øje, at lykke blot er én af de ting man kan arbejde op at opnå her i livet, og ikke den eneste. Det fjerner nemlig en stor del af det pres man kan ske at lægge på sig selv, når man ikke føler sig lykkelig. Det er okay: i jagten på ethvert mål vil der være op- og nedturer.

Derudover vil jeg gerne bidrage med en teknik, der har virket rigtigt godt for mig, i jagten på lykke. Det handler om at dagdrømme sig væk, til alternative universer. Men det er ikke den normale form for dagdrømmeri, hvor man forestiller sig at alle ens problemer er væk, og man bare lever i et ultimativt paradis. Nej, mine dagdrømme er anderledes og lettere dystopiske.

Det jeg gør er, at forestille mig et alternativt univers, hvor noget jeg tager for givet ikke er blevet opfundet. Det kan eksempelvis være, at jeg lukker øjnene, og forestiller mig hvordan mit liv ville se ud, hvis internettet aldrig var blevet opfundet. Husk på, at der var en tid før internettet. Internettet blev opfundet af en række mennesker: det krævede kreativitet, hårdt arbejde og en omgang held, at gøre det til virkelighed. Vi bør derfor ikke tage det for givet. Den nemmeste mede at værdsætte opfindelsen af internettet på er, ved at forestille sig hvordan verden ville se ud, hvis det ikke var sket.

Jeg gør det samme med andre ting. Hvordan ville mit liv se ud, hvis bilen aldrig var blevet opfundet? Ville jeg hver morgen skulle op på ryggen af en hest, i stedet for at sætte mig ind i en tysk import bil, når jeg skulle på arbejde? Ved at lave disse dagdrømme, om alternative universer, bliver det pludseligt meget tydeligt hvor godt vi har det. Pludseligt bliver det langt nemmere virkeligt at værdsætte de ting, vi ellers så nemt kommer til at tage for givet. Og det er igennem denne følelse af værdsættelse, at vi bliver mere lykkelige og glade.