Når man kaster sig ud i, at istandsætte sin bolig, så kan man godt blive overrasket over hvor mange penge sådan et projekt kan koste. Det er selvfølgeligt langt billigere at klare arbejdet selv, end det er at hyre håndværkere til at klare det, men det betyder absolut ikke, at det er en billig ting at gøre. Hvis man ikke sætter sig ned, og virkeligt tænker over hvad der skal til, så kan man let forlede sig til at tro, at det kun er en mindre udgift. Hvis man eksempelvis helt naivt tager hen i byggecenteret og kigger på priserne på maling og pensler, så virker det jo ikke som om, at det er den helt store udgift. Men pensler og maling er kun to små ting, i det samlede projekt: de kan absolut ikke stå alene. Hvis du ikke har tænkt dig at flytte alle møblerne ud af rummet, før du begynder at male, så har du eksempelvis også brug for at købe noget overdækning til møblerne i rummet. Den slags koster heller ikke særligt meget, men det er stadig en udgift. Derefter skal du regne med, at et enkelt lag maling ikke er nok: specielt hvis den eksisterende farve på væggen er meget kraftfuld. Du skal nok også have fat i en malerdragt eller lignende, samt diverse midler til at rengøre og passe penslerne. Der er rigtigt mange ting man er nødt til at købe sig, hvis man skal til at male for første gang. Det er ikke helt vildt uoverskueligt, og heller ikke ufatteligt dyrt, men det er bare noget man er nødt til at indregne i sit budget og sine planer.

Hvis man ikke planlægger tingene på forhånd, og altså ikke har fået sig en realistisk idé om de samlede udgifter til ens projekt, så risikerer man at gå i panik midt i det hele. Pludseligt kan man se, at ens budget er blevet godt og grundigt presset, og man begynder derfor at lede efter steder man kan spare nogle penge. Det er her, hvor man skal passe på: der er nemlig nogle ting, i sådan en projekt, man bare ikke kan spare væk.

Ingen bilder sig selv ind, at de kan spare malingen væk. Den er oplagt essentiel. Men hvad med grundrensen? Hvis nu væggen ikke ser særligt snavset ud, og man lige giver den en tur med vand og sæbe, kunne man så ikke spare lidt penge der?

Uanset hvor fristende det er, så lad være. Hvis du skal male en væg, så er grundrens en absolut nødvendighed, for at sikre et flot resultat. Sæbevand kan slet ikke handle op med grundrens når det kommer til at fjerne sod, olie, tjære og andre ting fra væggene. Tværtimod risikerer du at efterlade sæberester på væggen, som kan skabe problemer, når du maler over dem. Du bør derfor ikke snyde dig selv, ved at spare grundrensen væk.