Der er i dag mere fokus på sundhed og velvære, end der nogensinde har været før. Det er også blevet langt lettere at finde information om, hvordan man lever sundere og bedre. Stort set alle ved i dag, at de selv har ansvaret for deres liv og deres krop. Hvis der er noget man ikke er tilfreds med, så har man selv muligheden for, at sætte gang i en plan der ændrer på tingene.

Der er dog ikke helt ligevægt i typen af information der er tilgængelig. Der er eksempelvis massevis af tips og tricks til hvordan man taber sig – men hvad med dem, der har svært ved at tage på? Det er helt tydeligt, at vi har et voksende problem med overvægt her i landet. Det er derfor også forståeligt nok, hvis det er det problem, som de fleste fokuserer på. Det kan bare meget let komme til at overskygge det faktum, at der faktisk er rigtigt mange der har det modsatte problem.

Nogle mennesker har virkeligt svært ved at tage på. Nogle har en mangel på appetit, mens andre ganske enkelt forbrænder kalorierne så hurtigt, at de ikke når at sætte sig. Det kan være utroligt frustrerende at stå i den situation: specielt fordi mange andre mennesker ikke anerkender, at det er et reelt problem. Alle er så fokuserede på at tabe vægt, at de slet ikke kan forestille sig, at det kan være et problem at tage på. Men det er det altså.

Det er faktisk langt mere farligt at være undervægtig, end det er at være overvægtig. Der er selvfølgeligt en lang række helbredsmæssige problemer forbundet med at veje for meget. Der er dog langt større risiko for at dø af at være undervægtig, end af at være overvægtig. Selv hvis man ikke er så tynd, at det er direkte farligt, så kan det stadig være frustrerende ikke at kunne tage på. Det gør det nemlig virkeligt svært at træne og opbygge muskler. Uanset hvilken fysisk aktivitet man er involveret i, så er det en fordel, at kunne bygge muskler. Problemet er bare, at kroppen ikke har lyst til at bygge muskler, hvis den ikke har vished for, at den har kalorier nok at arbejde med. Du får altså ingen resultater ud af din træning, medmindre du kan indtage nok kalorier til, at du kan tage på i vægt.

Der er heldigvis nogle gode tips til dig, der har svært ved at opbygge muskler. Det første trick er, at udskifte det almindelige protein-pulver med noget weight gainer. Weight gainer er ganske enkelt proteinpulver hvor der er tilsat ekstra kalorier. Det er langt lettere at drikke sine kalorier end det er at spise dem. Shakes smager desuden fantastisk, og de er hurtige at tilberede. Hvis du indtager 2-3 weight gainer shakes om dagen, er det altså kun et spørgsmål om tid, før du vil se vægten gå op!